Nyt anlæg – del 2

På mange opfordringer kommer her lidt flere billeder af opbygningen af mit anlæg. Jeg har ikke være specielt begejstret for at tage billeder midt i byggeriet, da det ikke kan undgås at rode lidt. I hvert fald ikke for mig, og med de få timer jeg har til rådighed for hobbyen. Har du ikke læst del 1, så kan du evt. starte her.

IMG_5049

Sporarealet ved stationen. MZ holder på spor 1 hvor der kommer en perron ved stationsbygningen. Herudover kommer der en perron mellem spor 2 og 3. IC3 holder på spor 3.

 

IMG_5050

Her styres hele anlægget. Hele sporplanen kan være på et skærmbillede på command station, og den grå boks til højre styre den skjulte banegård. Når et spor er ledigt lyse en grøn LED. Er sporet besat lyser en rød. Når man trykker på en knap køre toget på det pågældende spor automatisk ud fra den skjulte banegård.

Status er nu, at stort set hele sporarealet er færdigt og samtlige sporskifter er monteret og styres af sportavlen på ESU Centralen. Det betyder også at jeg endelig kan gå videre med landskab, samt lukke anlægget af i siderne. Anlægget har nu været undervejs i 5 år og jeg ret stolt af jeg ikke er begyndt med landskab inden teknikken var på plads. Tålmodighed kan ellers være svært.

IMG_5051

Den hvide plade er en del af den kommende midterperron.

Jeg har brugt modeller folie fra Woodland til at lave landskabet med. Underlaget er MDF, men til forbinde niveauerne er der udskåret strimler af folie, som derefter får en gang gips på overfladen. Herefter får man ret stabilt underlag meget hurtigt. Efter tørring er det malet grønt og meningen er der efterfølgende kan “sås” græs direkte ovenpå.

FullSizeRender (1)

Holme Olstrup station prøveopstillet ved de to industrispor. Jeg har ikke helt besluttet mig hvad det skal være endnu. Det kunne være et FDB distributionslager, eller evt. det nærmest obligatoriske savværk.

FullSizeRender (2)

Et hvert modeljernbane anlæg bør have en bro. Om jeg også skal have en sø er ikke helt besluttet. Broen er fra Kibri, og propillerne er lavet af flamingo, som efterfølgende har fået et lag gips.

 

Der er også lavet en del bygninger efterhånden som jeg fortrinsvis holder i plastic. Jeg har alligevel fravalgt et dansk forbillede til stationen og derfor har jeg ikke motivationen til selv at bygge huse. Jeg har igen prioriteret hvad jeg kan nå og har prøvet at få et så velfungerende anlæg som muligt på den plads jeg har fremfor et konkret forbillede. Bygningerne bliver forbedret, patineret og malet i danske farver. De tyske vinduer får en ekstra sprosse så de ligne dannebrogsvinduer.

IMG_5040

Godsekspeditionen er nu opført og klar til brug.

IMG_5042

Hyggelige detaljer som nedløbsrør og lysstofsrør pryder bygningen.

FullSizeRender

Drejeskive fra Roco, og remise fra Kibri. Sidstnævnte samles først når baggrunden er færdig.

FullSizeRender (3)

Byhuse fra Auhagen er let modificeret og skåret i halvrelief. Det giver dobbelt så mange huse i et byggesæt 🙂

IMG_5052

Udkørslen fra stationen hvor Heljans vandtårn ses til venstre og en del af remisen ses til højre.

Til slut et billede fra undersiden af anlægget. Samtlige sporskifter drives af Cobalt Digital. Et virkeligt godt sporskiftedrev som er meget nemt at montere og opsætte på centralen efterfølgende. De her indbygget sporskiftedekoder. De er meget nemme at montere på mine Peco code 75 spor, samt Rocoline code 83. Til gengæld kræver de absolut millimeter præcision at montere på Tilligs spor. Det kan sagtens lade sige gøre, men det er generelt et ret vanskeligt spor at arbejde med hvorfor jeg vil undgå det i fremtiden.

IMG_5053

Det var alt for nu – jeg håber ikke der går for længe med mere nyt fra anlægget. Jeg håber det kan give lidt inspiration.

2 Svar til “Nyt anlæg – del 2”

  1. kim bork
    22. maj 2015 at 10:42 #

    det ser spændende ud og følger gerne med i din vidre opbygning af togbanen.
    Jeg har selv en mærkling togbane, som er noget mindre, på størelse Z.
    Mim far har også en togbane på størelse HO, Men han vil gerne sælge sin bane,
    så hvis du kender nogen der er interaseret, så lad mig det vide.

  2. Bo S.
    22. juni 2015 at 21:10 #

    Hej Kim,

    Det lyder spændende med spor Z. Del gerne nogle billeder 🙂

Læg et svar