Bygning af murstensvilla fra Epoke Modeller

Af Bo Skotvig © 2008


Epokemodeller har efterhånden et stort udbud af modelhuse, som er lavet af laserskåret pap. Dermed bliver delene meget præcise og især vinduerne er skåret imponerende tyndt, med markering af sprodser mv. Byggesættet består af en grundkonstruktion af tykt pap. Dermed bliver huset meget stabilt. Der er også en etageadskillelse mellem stueetagen og første sal. Derefter er det meningen, at man skal beklæde bygningen med murstenspapir vinduer mv.


Til at lime delene sammen skal man bruge en lim der ikke er vandbaseret og dermed får delene til at deformere. Man kan f.eks. bruge universallim fra Dana Lim. Det er dog en meget besværlig lim at bruge, da den svær at dosere og der kommer hurtigt lange tråde efter limen. Jeg kan ikke anbefale den, men kender nogen en bedre lim så sig endelig til.


Byggevejledningen består af en eksplotionstegning hvor man kan se hvilke dele der skal sættes sammen med hvad. Dog skal man passe grundigt på da man nemt kan komme til at vende nogle af delene forkert. Det er faktisk svært at se hvilken vej delene skal vende, og man skal derfor være opmærksom på, at dørtrin kommer ud for dørene når væggene skal monteres.

Eksplotionstegning

Som det allerførste opfordres man i vejledningen til at tjekke at man har det hele. Det er naturligvis ærgeligt at stoppe halvvejs pga. en manglende del. Her i sættet er alt som det skal være så jeg kan fortsætte.

løsdele

Som tidligere nævnt starter man med at lime selve grundkonstruktionen sammen, som består af tykt pap. Her det vigtigt at delene vender rigtigt, da det hele sagtens kan samles, selvom man er kommet til at spejlvende en af delene.

Grundkonstruktion

På billedet ses huset efter de indvendige papsider er samlet. Dog er etageadskillelsen ikke monteret endnu, ligesom taget også består af tykt pap under tagpapet, som beklædes til sidst. Når grundkonstruktionen er samlet kan siderne beklædes med murstenspapir. Før man limer murstenspapiret på huset, skal vinduesrammerne samt glas også monteres.

Hussider


Der er monteret udhæng under vinduet som man "folder" ud. Det er en fordel at snitte med en kniv først hvorefter det nemt kan bukkes. (Se resultatet nedenfor). På bagsiden skal glasset også monteres. Det vil sige man samler murstenspapir, vinduesindsatser og glas til vinduerne inden det hele monteres på grundkonstruktionen. Derfor er det nemmest at montere evt. gardiner med det samme inden murstenspapiret limes på. Husk på der kommer en etageadskillelse, og derfor skal man indrette indvendigt inden, og således dekorere vinduerne inden murstenspapiret monteres.

Vinduer

Når huset er fuldt beklædt med murstenspapir lukkes der af med tagplader lavet af tykt pap. Slutteligt beklædes taget med et tyndt ark der skal ligne skiffertag. Det er sort, med tagsten markeret med laser. Der er fint lavet, dog bliver det en anelse flat at se på. Men man kan evt. vælge en anden tagbeklædning hvis man selv vil sætte sit præg på huset - f.eks. et tegltag.


Efter taget er limet p å skal man monter skorstenen, som var en anelse svær at samle - mest pga. limen jeg brugte. Efterfølgende monteres sokkellister mv., og det er virkeligt flot udskåret. Der er dog enkelte detaljer man selv skal sørgefor, som f.eks. tagrender. Slutteligt er der samlet nogle billeder af det færdige resultat. Nogle kan bedst lide plasticbyggesæt mens andre er fortalere for huse bygget af pap. Personligt synes jeg resultatet er flot og meget mere præcist end hvis man byggede det selv. Især vinduerne kan være svære at lave så flotte som i sættet her. Desuden giver huse af pap/papir en mere mat overflade fremfor det platicagtige skær man får fra plasticbyggesæt. Næsten vigtigst af alt er man her får en bygning, som er meget typisk dansk. Modellen kan derfor varmt anbefales til den lille stationsby eller mindre provinsby.

Tjek evt. det efterhånden meget omfattende produktsortiment på Epoke Modellers hjemmeside.

©Copyright 2008