På Hobbytrades stand kunne man bl.a. se de nye MZ'ere i serie I og II i både vinrød og rød/sort bemaling. Det er dog ikke den helt endelige udgave, men billederne fortæller alligevel om hvad der er i vente. Bemærk f.eks. der er brugt metal til håndbøjlerne på fronten. Udover MZ var der en prøve bemaling af DSB's dobbeltdækker vogne. En moderne vogn hvor der absolut ikke bliver sparet på detaljerne. Bl.a. kommer der fjedrende gummivulste, sorte gummilister i vinduesrammerne, komplet interiør med seperate stole monteret. Styrevognen fås med rød/hvid lysskift og interiørbelysning. De øvrige vogne er ligeledes forberedt for intereiørbelysning, da der er formonteret strømoptag på hjulene. En spændende model. Der er også taget billeder af den kommende D-maskine, men det er dog den samme prøvemodel som ses i fotoserien fra Nürnbergmessen.