Anmeldelse af Svelleskur fra Danscale

I hierarkiet af holdesteder og jernbanestationer figurerede DSB’s trinbrætter – som i dag næsten er forsvundet – på det nederste trin. De var de mest simple holdesteder, som oftest lå på enkeltsporede strækninger. Trinbrættet var altid lagt i forbindelse med en vejkrydsning, således at passagerne havde let adgang fra vej til jernbane.

Udstyret var sparsomt. Perronene var belagt med jord og havde en lille betonkant eller en kant af græstørv. Belysningen blev klaret med en enkelt lysmast. For at passagererne kunne stå i læ for regn og vind, var der som regel et almindeligt, firkantet skur. Skurene var rødmalede udvendigt og lysegrå indvendigt. Inde i skuret var der en lille bænk og et køreplansopslag på væggen. Nogle havde et glughul i sidevæggen, så man i læ kunne se toget komme. Skurene var åbne mod perronsiden, og over åbningen fandtes pladen med stationsskiltet, som var hvidt med røde bogstaver. Ofte var der monteret en postbrevkasse ved skurenes forside. Den viste model er baseret på en standardtegning af DSB fra 1929.

Modellen

Der er som de øvrige modeller fra Danscale, tale om et byggesæt af resinplast og er en eksakt kopi af et typisk dansk trinbræt. Modellen er produceret efter originale tegninger fra DSB. Selve modellen leveres i pæn og solid emballage og indeholder byggevejledning samt et skriv om bygningens historie. Vejledningen er detaljeret og da modellen ikke farvegivet ved levering er der også en fin vejledning til bemaling. Der opfordres endvidere at patinere modellen efterfølgende med tørfarve osv. hvilket kun kan anbefales.

Byggesættet består af ganske få dele. Alle dele er støbt skarpt og detaljeret. Som nævnt i indledningen er byggeættet støbt i resin og der skal derfor anvendes sekundlim eller to-komponentlim, og ikke den lim der anvendes ved de traditionelle plasticbyggesæt. Da der kun er få dele at lime sammen betyder det ikke noget. Det anbefales i byggevejledningen at delene skæres forsigtigt ud og file delene til så passer perfekt til hinanden. Der er forholdsvis store støbegrater der skyldes teknikken med resin. Det er dog ikke noget der volder problemer hvis man har værktøjet i orden og går lidt forsigtigt til værks. Det bedste er at ridse en hobbykniv langs støbegraterne inden man forsøger at knække dem af. Resin er mere skrøbeligt end almindeligt plastic, så man skal passe på de ikke flækker. Samlingen af modellen går forholdsvis hurtigt, da der ikke er så mange dele.

 

Svelleskur fra Danscale

Bemaling:

Danscale anbefaler Life-Colors maling fra firmaet Elita Modelle. Det er en rigtig god maling, der giver en flot finish selv ved brug af pensel. Man bør købe en fortynder fra samme firma da ikke alle kan anvendes. Man kan dog sagtens bruge Humbrol eller anden maling uden problemer. Det bedste er at male modellen inden taget monteres. Det gør det både nemmere at male, og man undgår fejl. Efter bemaling kan man vælge et af de vedlagte stationsskilte – der er flere at vælge i mellem. Der er også en togplan samt til slut en postkasse (afhængig af epoke) til at montere på forsiden af skuret.

Den færdige model fremstår meget naturtro og modellen er helt korrekt og skarpt støbt. En charmerende lille bygning ideel til det lille trinbræt på modeljernbanen.

Svelleskueret med rød postkasse monteret

Tags: ,

Ingen kommentarer endnu

Læg et svar