Guide til sporlægning og ballast på modeljernbanen

Sporlægning

Noget af det, efter min mening, mest spændende ved opbygningen af et modeljernbane anlæg er lægning af sporet. Det er jo en helt central ting ved et anlæg. Som indledning vil jeg starte med at fortælle om selve underlaget til sporene. Forudsat at rammen og underlaget er solidt skal der også være et underlag til selve sporene. Et underlag til sporene har flere fordele. For det første bidrager det til at lave et realistisk udseende, da virkelighedens jernbaner sjældent ligger helt i plan med overfladen. Sporene ligger på et underlag af ballast som oftest ligger som et pænt lag under spor og sveller. En ting som modelbyggere ofte glemmer er grøfter langs banen. Husk på at landskabet ikke er formet efter banen men omvendt. Således bygges dæmninger ved niveauforskelle eller der graves ud såfremt landskabet stiger brat i niveau. Vælger man spor uden fabriksfremstillet ballast vil det derfor være realistisk med et underlag på ca. 3-4 mm under svellerne. På den måde kan en pæn ballast opbygges. Udover udseendet vil underlaget også have en lydisolerende effekt. Denne kræver dog man limer sporene og ikke bruger søm. Jeg har brugt filtplader som man bruger til underlag af trægulve, og efterfølgende skåret strimler et par millimeter bredere end svellerne. Den bedste – men også den dyreste løsning er brug af specialfremstillede underlag i en blanding af gummi og kork. Disse fås ved de fleste modeljernbaneforhandlere. Det bliver et kompromis mellem pris og lydisolering. Har man ikke noget imod at høre toget køre kan man passende vælge den billigste løsning.

Ved stationsarealet er store pladestykker skåret ud og limet. Det er dog en god ide ikke at gøre stykker for store af gangen, da det ellers kan være svært at lime ordentligt. Når underlaget er på plads skal sporplanen tegnes i 1:1. Dette er især vigtigt ved brug af fleksspor. Dette sikrer at sporskifterne passer ordenligt sammen og det hjælper med at holde den eksakte parallelafstand mellem sporene. Ved perronafsnit skal parallelafstanden være stor nok. Vælges som i mit tilfælde Peco spor vil standardafstanden være for smal. Ved Märklin er afstanden meget større pga. vinklen på sporskifterne. Sidstnævnte sparer mest plads ved korte og brede anlæg hvorimod spor som Peco kræver mere længde men er til gengæld smallere samt mere realistisk. Har man valgt spor med fabriksmonteret ballast kan man evt. se bort fra et ekstra underlag – men udelukkende lade den lydisolerende egenskab afgøre valget.

Ved skjulte strækninger skal man være meget påpasselig når man lægger sporet. Undgå at tvinge sporene sammen hvis det ikke passer 100% – dette giver risiko for afsporinger hvilket absolut skal undgås. Dels skader det materiellet og dels er det svært at få fat i når banen er skjult. Sørg for at teste grundigt med prøvekørsler inden strækningen lukkes til. Brug forskelligt rullende material, da noget afsporer lettere end andet. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at få det hele færdigtmonteret og testet således polarisering af sporskifter, samt sporskifterdrev virker. Det er praktisk talt umuligt at gøre noget ved når det er dækket til.

Her ses underlaget som er skåret til og sporet lagt ovenpå. Da dette er et stationsområde er underlaget bredere end på strækningen.

Jeg har hovedsageligt limet sporene fast med almindelig trælim. Der findes andre limtyper der er mere bløde efter tørring hvilket kan give lavere støj. Enkelte steder er der brugt skinnesøm, som f.eks. ved overgang mellem modulerne, samt på den skjulte del. En fordel ved de filtmåtter jeg har brugt er at får man brug for at tage sporet op igen har limen kun fået i det øverste lag af filten. Derefter kan sporet ligges i vand og rengøres og bruges igen. Proceduren bliver dog noget vanskeligere når ballasten er lagt…

Ved synlige kurver ser det bedst ud hvis man efterligner overhøjde som bruges i virkeligheden. Sporet skal være højere i den yderste side i kurver hvilket giver toget en mere stabil gang i kurver og der kan køres med højere hastighed. I model har det ikke den store effekt, men det ser rigtigt godt ud. Pas på med ikke at overdrive da det kan give dårlige køreegenskaber. En til halvanden millimeter vil være nok til man kan se effekten. Jeg har skåret tynde papstykker ud og lagt i ydersiden mellem svellerne og filtunderlaget.

Brug af overhøjde skal blot understrege man har husket det. Det ser rigtigt godt ud, men må ikke overdrives.

Bruges elektriske sporskiftere skal motorer monteres og ledninger trækkes. Det er en god ide at få det hele til at virke inden man begynder man landskaber osv. Det kan lyde slavisk og kedeligt men det betaler sig i sidste ende. Det er samtidigt motiverende at få det hele færdigt, da man derefter kan begynde med næste step. Mange har sikkert prøvet at stå med et anlæg hvor man sporadisk er startet med lidt spor, lidt landskab, lidt af det elektriske osv. Hvor skal man så starte?

Til Pecos spor har jeg igen valgt en budgetløsning – nemlig Pecos originale drev. Alle sporskifter er elektrisk styret. Udover selve drevet er der monteret en original skiftekontakt, så sporskiftet senere kan styre lysdioder i sportavlen eller evt. PU-signaler osv. En fremtidssikring som dog ikke er taget i brug endnu. Men da de er meget billigere er de monteret fra starten. Man kan montere Pecos sporskifte drev på flere måder. Enten ved at bore et lille hul og lade metalstanden fra motoren få kontakt til sporskiftetungen – eller montere drevet direkte i bunden af sporskiftet. Dette er det nemmeste men kræver man laver et firkantet hul i pladen og efterfølgende skjuler hullet med noget papir eller lignende for at kunne lægge ballast. Jeg brugte sidstnævnte metode, men jo mere fingernem og tilgængeligt dit anlæg er desto mere tales derfor at gøre hullet så lille som muligt. Evt. ved brug af andre drevfabrikanter. Bruges drev med langsomt skift kan man undgå at bruge klikkontakten der sidder på sporskiftet. Bemærk du ikke kan digitalisere Pecos sporskiftedrev – de bruger for meget strøm. Da jeg bedst kan lide den gammeldags metode med sportavle var det ikke noget problem. Billige trykknapkontakter blev indkøbt ved en elektronikbutik og strømmen kommer fra en gammel Märklin transformator.

Billede af et sporskiftedrev monteret. Bemærk det lille skifterelæ der er monteret forneden. Drevet i sig selv ses i den lille ramme øverst til venstre. Monteres drevene som her vælges typen med kort stang. Der findes også en udgave med en lang stang hvis drevet ikke skal placeres direkte under sporskiftet.

Når alle spor er lagt kan bruneringen af skinnerne begynde. Her vil jeg i første omgang anbefale dig, at kigge på så mange farvebilleder som muligt af virkelighedens baner. Mange bruger en meget markant rustrød til sporene hvilket ikke er realistisk medmindre det er helt nye spor. Jeg har dog valgt en meget mørk farve, men de danske spor er pga. det fugtige vejr oftest denne farve. Man kan efterfølgende regulere det med tørfarve. Da jeg har brugt en relativ mørk farve kan denne også bruges til svellerne. Hermed forsvinder den plasticagtige overflade. Dette giver endvidere den fordel, at man kan sprøjtelakere både sveller og spor samtidigt og spare rigtigt meget tid. Husk at have rigelig maling og at den for alt i verden skal være mat. Jeg har købt en billig sprøjtepistol til ca. 50 kr. og en dåse luft til formålet. Hele banen blev bruneret på et par timer. Men husk rigelig udluftning og bær gerne en maske. Kan man ikke finde decideret sprøjtemaling kan almindelig Humbrol anvendes sammen med fortynder – ca. 50/50.

Effekten af bruneringen ses tydeligt. Øverst til højre ser du et spor der er lagt efterfølgende og hvor kun skinnerne er bruneret med pensel. Her ses den sorte plastic fra svellerne. Døm selv hvad der ser bedst ud.

Ønsker man ikke at sprøjtemale kan man sagtens male sporene med en lille pensel. Rocos sveller er en anelse mere brune end Pecos, der nærmest er meget mørkebrune. Uanset om man maler eller sprøjtemaler fjernes den stadigt våde maling fra skinneoverfladen med en klud eller køkkenrulle. Ellers kan togene ikke køre. Når det hele er tørt bruges en skinnerenser til at gøre overfladen helt blank og ren. Jeg bruger Rocos artikkel 10002. Skinneoverfladen skinner også i virkeligheden på spor med regelmæssig trafik.

Selvom det er fristende at begynde med ballasten så gør helst en ting færdig af gangen. Sørg for alle spor er bruneret inden du går videre – både for at sikre et godt resultat, men også for at sikre ensartethed og undgå “helligdage”.

Se også artiklen: Stopbomme – fordanskning og forbedring

 

Ballast

Når sporene er lagt, sporskiftedrevene er monteret, sporet er bruneret, signaler er opsat, ja så kan du begynde med ballasten. Jeg er dog selv begyndt med ballast inden opsætning af signaler, men det skyldes jeg ikke kan finde nogen i tilfredsstillende kvalitet endnu. De må komme senere. Når man taler om ballast vil jeg igen referere til virkeligheden. Der er nemlig stor forskel på belastningen af de enkelte spor og dermed også forskelle typer ballast. På alle statsbanestrækninger bruges skærver som ballast. Der hvor der sker afvigelser er typisk på godsspor på banegårdene samt enkelte små godsstrækninger. Her bruges oftest bare sand eller grus. Dette er også tilfældet ved remiserne. Nogle steder bruges der dog også skærver til godsspor – mest i nyere tid. Men her er der dog brugt en mindre stenstørrelse end ved hovedstrækningerne og kan vel nærmest karakteriseres som grus. Vær opmærksom på stenstørrelsen på den ballast du køber – den må ikke være for kraftig. En anden vigtig beslutning er farven. Her kommer det an på om det skal være ballast der er lagt i flere år eller om det er relativt nylagt ballast. Endvidere er det også et spørgsmål om trafikken. Ved nyere ballast eller på strækninger med let trafik kan du evt. bruge en lysegrå farve og bruge tørfarve ved sporene. Dette giver en flot effekt. Personligt kan jeg bedst lide det slidte og gamle udseende så min ballast skal være brun. Jeg har til strækningen blandet to farver for at give lidt spil.

Blandingen jeg har brugt til strækningen består af Noch 95611 (Mørkebrun), samt 95621 (Brun). De kan også bruges hver for sig. Jeg har tænkt mig at bruge den mørkebrune rent på stationsarealerne der typisk er mere beskidte.

Ballasten strøs forsigtigt ud, brug evt. en større beholder til at lave din blanding. Brug evt. en gammel filmdåse eller lignende til at strø ballasten ud. Tag lidt af gangen da det er besværligt at fordele hvis der kommer for meget på. På hovedstrækningerne skal ballasten fordeles pænt. Der må ikke være ballast på svellerne og den må kun gå til skinneunderkanten. Brug evt. en lille pensel til at fordele med. Læg ikke mere end ca. en meter af gangen, da det ellers kan være svært at overskue ligesom risikoen for at komme til at ødelægge det er større. Inden ballasten kan limes skal den fugtes med en blanding af vand og et par dråber opvaskemiddel. Opvaskemidlet indeholder afspændingsmiddel der får limen til at fordele sig hurtigt. Brug herefter en vandforstøver, som evt. kan være en tom vinduesspray eller lignende. Den må ikke sprøjte for kraftigt da ballasten eller vil flytte på sig. Er den for kraftig kan du bruge en længere afstand. Når ballasten er blevet fugtet skal der limes. Her bruger jeg en blanding bestående af lige dele vand og hvid trælim tilsat et par dråber opvaskemiddel. Det blandes evt. i en skål. Herefter bruger jeg en stor engangssprøjte jeg har købt på apoteket til at suge limen op. Herefter kan du meget præcis lime ballasten uden det hele flyder over og du undgår at ballasten flytter sig. Sker det alligevel er det vigtigt du går det hele igennem inden det tørrer. Fjern ballast på skinnerne og på svellerne. Således undgår du afsporinger eller mislyde ved kørsel. Tør også skinneoverfladen af med en tør klud. Så er det nemmere at rense overfalden med skinnerenseren når det hele er tørret. Ballasten skal tørre natten over da det selv efter et par timer virker løst. Dagen efter kan du kontrollere om ballasten har fået lim nok. Er der løse områder skal det have mere lim. Alternativet er det hele ender i støvsugeren eller i lokomotivet.

Ved at bruge 4 mm underlag til sporene giver det ballasten den nødvendige højde. Faktisk er det med forbillede i Rocos bløde skinneunderlag, som man desværre er gået bort fra.

På godssporene skal der bruges en finere ballast. Mange steder bruges der blot sand og det kan man ikke umiddelbart købe sig til i modeltogsforretningerne. Jeg har været i Silvan og fundet noget der hedder Danfugesand. Sandet udmærker sig ved at være meget fint og har en meget lys og netrual farve. Brug en almindelig finmasket køkkensi, da det skal være så fint som muligt. Herefter har jeg tonet sandet en anelse mørkere med sort pulverfarve, da det ellers bliver for ferskt at se på.

Et nærbillede af sandposen fra Danfugesand og et nærbillede af selve sandet.

Sandet fordeles på samme måde som beskrevet med stenballasten. I forhold til skærverne på hovedsporene var der gerne lidt for meget sand på godssporene. På privatbanerne kunne man ofte ikke engang se svellerne. Prøv dog at se på fotos af forbilledet og laver du ikke en station, som findes i virkeligheden kan man søge noget der ligner størrelsesmæssigt.

I forhold til billedet af sandposen kan man se effekten af toningen af sandet. Man kan efterfølgende supplere med lidt grønt ukrudt og græs, men husk man før i tiden brugte meget sprøjtegift, så det er mest i nyere tid tingene får lov at vokse vildt.

Til sporterrænet hører en masse detaljer. Eksempler er kabelkasser til sporskiftedrev, selve sporskifte motorerne osv. Ved sporskifter der skal forestille at være manuelle – typisk sidespor og godsspor bruges håndbetjening – eller også kaldet oste. Disse fås f.eks. fra Epokemodeller, som også er leveringsdygtig i sporskiftelanterne (attrapper). Selvom disse detaljer er uden funktion giver det lige den finish der får det til at se ægte ud. Pecos sporskifter har ikke to lange sveller ved skiftemekanismen så jeg har forlænget disse med plasticcard, der er malet i svellens farve. På disse monteres oste og skal således ligne manuelle sporskifter. Til slut et par billeder til yderligere inspiration.

Svellerne ved skiftemekanikken er forlænget med plasticcard til efterfølgende montering af attrapmotor eller håndbetjening (ost).De er lavet i samme bredde som Pecos sporskifter, men burde reelt set være i samme bredde som en almindelig svelle.

Her er et sporskifte forsynet med en “ost” fra epokemodeller. Den kan dog males gul hvis man kører i en nyere epoke. Sporskiftet er patineret med sort pulverfarve ved drevet for at efterligne olie.

Billede af manuelt sporskifte til håndbetjening, Vejen station 2008.

Sandet og den lave skinnekode giver en god effekt.

Ingen kommentarer endnu

Læg et svar