Hobby Trade har udsendt kataloget med 2016 nyheder, og du kan finde kataloget her.
En af de store nyheder er den længe ventede (gamle) MT Diesellokomotiv, epoke II. Der bliver tale om en virkelig feinschmecker model i meget høj kvalitet og i et begrænset oplag. Modellen bliver en af de første der benytter sig af Hobby Trades nyudviklede metode til at lave vognkasse i træ hvor man baserer det på en kerne af et særligt kunstofmateriale. Resultatet bliver rigtigt fint og tillader meget højere præcision end traditionelt træ. Billederne af prototypen lover godt selvom der stadig er et stykke vej inden modellen er klar til produktion.
Udover MT’eren kommer også en ny godsvogn med samme fine træmateriale, nemlig kølevognen litra IM, samt ZA og ZB (ølvogne)
Hobby Trade sender også to nyudviklede personvogne på markedet litra FC og FE, epoke III. Den ene vogn litra FC har tidligere været i produktion men der er tale om en nyudviklet udgave i det nye træmateriale, som angiveligt skulle bringe den ellers flotte model op på et endnu højere niveau. Vognene passer perfekt til eksempelvis litra MT, samt Triangel.
En anden velkommen nyhed af den lille træbeklædte postvogn litra DO/DQ, epoke III. Ligeledes i det nye træmateriale.
Til epoke IV og V kommer der også nye varianter af det moderne diesellokomotiv MZ serie IV. Den i forvejen flotte model er forbedret med en ny motor. Lokomotivet er tidligere anmeldt på Dansk Modeltog, dog med den gamle motor. Se anmeldelsen her. Der kommer følgende nye numre:
151454 (DC) MZ 1454, Ep. IV, mit 21-poliger Digital-Schnittstelle
251454 (AC) MZ 1454, Ep. IV, mit Digital-Decoder
151456 (DC) MZ 1456, Ep. IV, mit 21-poliger Digital-Schnittstelle
251456 (AC) MZ 1456, Ep. IV, mit Digital-Decoder
151457 (DC) DB Schenker A/S, MZ 1457, Ep. V, mit 21-poliger Digital-Schnittstelle
251457 (AC) DB Schenker A/S, MZ 1457, Ep. V, mit Digital-Decoder
151459 (DC) DB Schenker A/S, MZ 1459, Ep. V, mit 21-poliger Digital-Schnittstelle
251459 (AC) DB Schenker A/S, MZ 1459, Ep. V, mit Digital-Decoder
151448 (DC) Baneservice, 92 76 0311 448-2 „Tyr”, Ep. V, mit 21-poliger Digital-Schnittstelle
251448 (AC) Baneservice, 92 76 0311 448-2 „Tyr”, Ep. V, mit Digital-Decoder