Nyt anlæg del 3

Så har jeg fået taget lidt flere billeder af projektet i kælderen. Siden sidst hvor alle spor og sporskiftedrev blev fuldt funktionsdygtige kan der nu endelig påbegyndes landskabsopbygning. Der er købt diverse materialer i form af græsfibre, træer osv., samt en statisk græsapplikator importeret fra Kina. Sidstnævnte gav så stort et stød at jeg ikke har haft lyst til at bruge den siden… Nå jeg må bare være mere forsigtig. Sporerne er bruneret og jeg er så småt begyndt med ballast. Til ballast har jeg søgt og søgt for at finde det mest realistiske der findes. Mit valg endte på Minitec, som laver ballast i 1:87. De fleste producenter gør ballasten større, da mange foretrækker dette. Jeg er dog ikke vild med den ofte meget grovkornede ballast og foretrækker den rigtige målestok. Derudover er perronen på stationssiden ved at være færdig og trappenedgang er monteret. Nu mangler midterperronen hvorefter ballastering på stationsområdet kan begynde. Jeg vil også indkøbe de sidste signaler, så de kan monteres inden der lægges ballast de pågældende steder. Der er også kommet et par nye bygninger til fra hobby trade. Det drejer sig om blokposten fra Fredericia, samt sidebygning ligeledes fra hobbytrade (HMB). Byggesættene er meget realistiske og utroligt flot udført. Der er tale om modeller af meget høj præcision. Byggesættene er meget hurtige at samle, men man må ikke sjuske med det. Vejledningen skal følges og man skal sikre sig man placerer delene helt præcist. Resultatet bliver tilsvarende flot efterfølgende.

 

IMG_5478 IMG_5476 IMG_5473 IMG_5472 IMG_5471 IMG_5470 IMG_5467 IMG_5465 IMG_5464 IMG_5463 IMG_5461 IMG_5460 IMG_5458 IMG_5469

 

4 Svar til “Nyt anlæg del 3”

  1. viggo jacobsen
    24. juni 2015 at 06:39 #

    Goddag.

    Vedrørende ballast fra Minitec : hvor har du købt dette produkt her i kongeriget og hvad bruger du til at binde ballasten, så man kan lave sporomlægning uden at ødelægge sporet.
    Hilsen
    viggo

  2. Bo S.
    29. juni 2015 at 20:41 #

    Hej Viggo,

    Ballast er købt fra http://www.sceneryproducts.nl/

    Jeg har ikke kendskab til andre stedet og tror heller ikke det forhandles i DK.

    Til at lime med kan man opblande hvid trælim med vand og sulfo, eller bruge en færdig blanding. Jeg har prøvet begge dele, men sidst nævnte har den fordel, at den er elastisk og mat når den tørre. Elastisiteten dæmper lyden en anelse. Limen opløses med vand. Man sprøjter med en vadforstøver til området er gennemvædet og efter nogle minutter kan ballasten fjernes. Man kan nemmest bruge en spartel og fjerne spor og ballast sammen, og efterfølgende skølle ballasten af.

    Vh. Bo S.

  3. Jan
    30. juni 2015 at 08:55 #

    Hvis i oplöser hvid lim er det en fordel at bruge demineraliseret vand, det forringer korrosion af skinner. Ved ikke med andre mörker, men mine öldre K-skinner korrodere markant mindre med demin vand i limen.

    Hvilken farve har du brugt til brunering af sveller ?

    Hilsen Jan

  4. Bo S.
    30. juni 2015 at 17:11 #

    Hej Jan,

    Jeg har bruneret både spor og sveller med brun spray fra Noch – art. nr. 61173. Det sparer rigtigt meget tid i forhold til at male med pinsel.

    Vh. Bo S.

Læg et svar til