Heljan MO 581, 587 og 597

Heljans model af MO er lagt i Heljans webshop. Dog forventes den først til levering i 2. kvartal 2015 til en pris på 2.295,00. Både 2- og 3 skinneudgaven får samme pris hvilket er lidt usædvanligt. Modellerne får 21 pin hovedprint inkl. dekoder. Alt lys er er LED og rødt slutlys kan tændes og slukkes selvstændigt ved digital drift. Interiør belysning og metal håndbøjler. Gitter i front er af ætset metal. Desuden får modellen indbygget højtaler fra ESU ( 20 X 40 mm).

Om forbilledet

De første MO-vogne blev leveret til DSB i 1935. De var bygget som en nittet stålkonstruktion og havde som de samtidige lyntog en topfart på 120 km/t. De første MO blev dels bygget med maskineri fra B&W (2 stk.), dels med maskineri fra Frichs (10 stk.). B&W-motorerne blev senere udskiftet med Frichs-motorer i de to MO-vogne og herefter havde DSB 12 stk. omtrent ens vogne (efter 1941: MO 551-562). Alle 12 nittede MO-vogne blev ombygget og moderniseret i 1964/65 med varmekedel og større rejsegodsrum (omnummereret til MO 1951-1962).

Næste leverance kom allerede i 1936 og var i en svejst stålkonstruktion. Af hensyn til brug i lyntog med overførsel på færger var de næste 10 MO (efter 1941: MO 563-572) bygget med to toakslede bogier i stedet for en treakslet og én toakslet, som var normalen for MO-vogne leveret før og efter disse 10. De fireakslede MO blev aldrig ombygget og den sidste udrangeret i 1970, men først ophugget omkring 1980.

De næste serier fra 1938-40 (nummer efter 1941: MO 573-599) var en femakslet version af de fireakslede svejste vogne. Alle disse blev i perioden ombygget med større rejsegodsrum og varmekedel i perioden 1959-1964 (nummer MO 1973-1999). Sidste ombyggede MO kørte indtil 1984.

I perioden 1951-1958 leverede Frichs og Scandia de sidste 90 MO-vogne (MO 1801-1890). Denne type har HELJAN haft i sit sortiment i de sidste 10 år.

Heljan MO 597

Heljan MO 597

Heljan MO 597

Heljan MO 597

Heljan MO 581

Heljan MO 581

Heljan MO 581

Heljan MO 581

Heljan MO 585

Heljan MO 585

Heljan MO 585

Heljan MO 585

Prøvestøbning

Tags:

Ingen kommentarer endnu

Læg et svar